Endelig ‘smid-jakken’ vejr

Mine drenge skal gerne slæbes, lokkes eller trækkes udenfor – næsten uanset vejret. Når vi så har slææbt dem udenfor under store protester, så sker der noget nærmest magisk. De hygger sig og leger – nogle gange er de ikke til at få ind igen. Når vi så endelig kommer ind igen, så falder der en dejlig ro over det hele. Alle er trætte – på den der dejlige måde, hvor det er kroppen snarere end hovedet der er brugt. Skønt.

I dag var vi ude i skoven og jeg havde fundet SLR kameraet frem og støvet det af. Det hyggede alle sig med. Det er sjovt når man selv plejer at være den som holder kameraet pludselig at se billeder af sig selv.

 

Gad vide om der er nogen som læser blogs mere?

Der er sket en stor udvikling i forhold til medier på nettet og min oplevelse er at meget af det som sker er flyttet på andre platforme – som f.eks. facebook, instagram (som jeg selv bruger mest), twitter, youtube og hvad der nu ellers er.

Det er da også 3 år siden jeg har skrevet noget på denne side og mange af de ting som ligger her er temmeligt forældede.

Mennesker forandres jo – jeg er bestemt ingen undtagelse. Det som optager mig mest i øjeblikket er nok yoga, tegning og så er jeg begyndt at tænke på fotografering igen.

Det kan også være svært at sætte mig ned og ikke blive afbrudt. Det kan også være svært at ikke blive perfektionistisk omkring det at skrive. Nogle gange er det okay at bare starte. Bare gøre noget. Det skal ikke være perfekt!

Accept 

Accept er dagens ord. Sjovt nok et ord der har betydet meget i mit liv på det seneste. 

Allermest i den forstand som handler om at acceptere tingene som de er. Uanset om det er mig selv, det ting jeg gør, det andre gør eller ting som er helt ude af min kontrol. 

Jeg øver mig hver dag og hver gang chancen byder sig i at stoppe op og acceptere det, som er i stedet for at lade mig blive vred og irriteret over ting, som jeg ikke kan gøre noget ved. 

For mig betyder det muligheden for at gøre noget fornuftigt i en situation. 

Harmony Shawl

Harmony - færdigt men uvasket.
Harmony – færdigt men uvasket.

Sidste år i slutningen af sommerferien besluttede jeg at det var på tide at få mig et nyt sommersjal. Jeg strikkede for lang tid siden et dejligt bomuldssjal, som jeg bruger det meste af sommeren til både sjal og tørklæde. Det strikkede jeg lidt på i løbet af sensommeren, men så blev det vist ikke til mere med det.

Jeg fandt noget dejligt bomuld, bambus og hør garn, som jeg har strikket i. Lidt mere end 150 g er det blevet til. Jeg mangler faktisk stadigvæk at skylle og tørre det, men jeg er virkelig tilfreds med resultatet og glæder mig til, at vejret bliver lidt varmere, så det kan komme i brug.

Opskriften fandt jeg, i følge ravelry, allerede i 2012, da jeg så Voolenvine (Yarngasm podcast)’s udgave. Jeg har købt den for 50 kr – det gør jeg ikke så tit, men jeg må sige at det er en rigtig god opskrift. Velskrevet og nem at følge.

Mere info om sjalet kan ses her