Mine drenge skal gerne slæbes, lokkes eller trækkes udenfor – næsten uanset vejret. Når vi så har slææbt dem udenfor under store protester, så sker der noget nærmest magisk. De hygger sig og leger – nogle gange er de ikke til at få ind igen. Når vi så endelig kommer ind igen, så falder der en dejlig ro over det hele. Alle er trætte – på den der dejlige måde, hvor det er kroppen snarere end hovedet der er brugt. Skønt.
I dag var vi ude i skoven og jeg havde fundet SLR kameraet frem og støvet det af. Det hyggede alle sig med. Det er sjovt når man selv plejer at være den som holder kameraet pludselig at se billeder af sig selv.
Stine fortæller... 