Endelig ‘smid-jakken’ vejr

Mine drenge skal gerne slæbes, lokkes eller trækkes udenfor – næsten uanset vejret. Når vi så har slææbt dem udenfor under store protester, så sker der noget nærmest magisk. De hygger sig og leger – nogle gange er de ikke til at få ind igen. Når vi så endelig kommer ind igen, så falder der en dejlig ro over det hele. Alle er trætte – på den der dejlige måde, hvor det er kroppen snarere end hovedet der er brugt. Skønt.

I dag var vi ude i skoven og jeg havde fundet SLR kameraet frem og støvet det af. Det hyggede alle sig med. Det er sjovt når man selv plejer at være den som holder kameraet pludselig at se billeder af sig selv.

 

Advertisement

Gad vide om der er nogen som læser blogs mere?

Der er sket en stor udvikling i forhold til medier på nettet og min oplevelse er at meget af det som sker er flyttet på andre platforme – som f.eks. facebook, instagram (som jeg selv bruger mest), twitter, youtube og hvad der nu ellers er.

Det er da også 3 år siden jeg har skrevet noget på denne side og mange af de ting som ligger her er temmeligt forældede.

Mennesker forandres jo – jeg er bestemt ingen undtagelse. Det som optager mig mest i øjeblikket er nok yoga, tegning og så er jeg begyndt at tænke på fotografering igen.

Det kan også være svært at sætte mig ned og ikke blive afbrudt. Det kan også være svært at ikke blive perfektionistisk omkring det at skrive. Nogle gange er det okay at bare starte. Bare gøre noget. Det skal ikke være perfekt!

Accept 

Accept er dagens ord. Sjovt nok et ord der har betydet meget i mit liv på det seneste. 

Allermest i den forstand som handler om at acceptere tingene som de er. Uanset om det er mig selv, det ting jeg gør, det andre gør eller ting som er helt ude af min kontrol. 

Jeg øver mig hver dag og hver gang chancen byder sig i at stoppe op og acceptere det, som er i stedet for at lade mig blive vred og irriteret over ting, som jeg ikke kan gøre noget ved. 

For mig betyder det muligheden for at gøre noget fornuftigt i en situation. 

Medfølelse

Medfølelse er en sensitivitet over for ens egen og andres lidelse, sammen med et dybt engagement i at lindre lidelsen – Dalai Lama

Medfølelse er ligesom mange andre af disse ord – et stort ord med mange betydninger. Jeg kan godt lide citatet, men alligevel synes jeg at det danske ord ‘medfølelse’ ikke rummer ligeså mange som det engelsk ord ‘compassion’. Måske er det bare mine associationer.

Medfølelse med andre mennesker – også med sig selv. En lydhørhed overfor det at lide. Vi lider allesammen i en eller anden grad – den lidelse betyder meget for, hvordan vi interagerer med andre mennesker. Lidelse kan både være i direkte betydning – altså have ondt i ryggen, mangle søvn, hovedpine eller mange andre ting. Det kan også være indre lidelse – følelser vi hænger fast i som gør os ufri og at vi lider til stadighed. Konflikter i os selv eller andre kan føre til lidelse, som vi måske ikke evner at befri os selv fra der hvor vi er nu i livet.

Jeg oplever gang på gang at indre konflikter i mig selv kommer i vejen for at behandle mennesker på den måde jeg gerne vil. Her må jeg udøve medfølelse med mig selv for at komme videre. Medfølelse overfor mig selv, så jeg tilgiver mig selv for det jeg har gjort, således at jeg kan tilgive andre det de har gjort.

Dalai Lama siger også at dybest set er vi her på jorden for at hjælpe andre mennesker.  Grunden til dette – sådan som jeg ser det – er at alle mennesker er én. Det er et stykke viden som jeg har, men ikke kan forklare. Alligevel er det sandt for mig. Man kan vel sige, at det er min tro. Skeptikeren i mig kæmper mod at acceptere den slags viden, som hverken forklares eller bevises.

Medfølelse er en logisk praksis – at engagere sig i at lindre andres og egen lidelse.