Mine drenge skal gerne slæbes, lokkes eller trækkes udenfor – næsten uanset vejret. Når vi så har slææbt dem udenfor under store protester, så sker der noget nærmest magisk. De hygger sig og leger – nogle gange er de ikke til at få ind igen. Når vi så endelig kommer ind igen, så falder der en dejlig ro over det hele. Alle er trætte – på den der dejlige måde, hvor det er kroppen snarere end hovedet der er brugt. Skønt.
I dag var vi ude i skoven og jeg havde fundet SLR kameraet frem og støvet det af. Det hyggede alle sig med. Det er sjovt når man selv plejer at være den som holder kameraet pludselig at se billeder af sig selv.
Bloggen her er nærmest blevet glemt, måske gemt. I et travlt liv med to fuldtidsarbejdende voksne og to livlige børn, så er der ikke meget tid til egoprojekter og ballade. Alligevel har jeg ikke ville aflive bloggen.
Mit sidste indlæg skrev jeg, da min anden søn var 11 dage, nu er han 21 måneder og en glad dreng. Meget er hændt siden da. En af tingene er at jeg har indset, at hvis jeg skal fungere i mit liv, så skal der også være plads til mig selv. Både fysisk, men især tidsmæssigt. Det er svært for når man har to små børn kræver det, at man skal prioritere IKKE at være sammen med sine børn. Svært, synes jeg. Alligevel kan jeg se, at det er nødvendigt. Efter 1½ år med kolik og hvad der følger hermed, nye arbejdsvilkår og stress (både for mig og min mand), så er det ramlet sammen for den lille familie og vi har været nødt til at trække stikket og starte forfra så at sige.
Mange ting er nødt til at være anderledes, hvis det skal fungere og en af tingene er alenetid til mig. Bloggen her er en af de ting, som er mig tid. Jeg elsker at skrive, men havde faktisk glemt det. Nu er notesbøgerne fundet frem og adgangen til bloggen altså fundet frem. Hvad jeg kommer til at skrive om ved jeg ikke rigtigt. Håndarbejde har jeg ikke alverdens tid til lige nu, men det er også en af de ting, som jeg vil prioritere når lysten melder sig.
For 13 dage siden meldte lillebror sin ankomst til verden. Lidt før beregnet, men det var der det skulle ske 🙂
Selvom det var lang fredag blev fødslen ikke lang – heldigvis da, for han ville ud med numsen først. Ikke noget man lige drømmer om, men med de søde jordemødre og læger på Herlev var vi i gode hænder og det gik godt.
Det er en omvæltning at være 4 nu, men heldigvis er nogle ting genkendelige og det giver lidt overskud i alt det nye og kaoset 🙂
Sidst jeg skrev her var jeg godt i gang med baby tæppet til lillebror og det blev også færdig og han havde det over sig på vej hjem fra hospitalet 🙂
Aftenen før jeg fødte blev jeg også endelig færdig med min february lady sweater. Jeg mangler stadig at sy knapper i, selvom den har været i brug. Jeg havde været lidt i tvivl om den, men nu er jeg glad for den og den skal nok blive brugt.
Mine strikkepinde er selv sagt ikke så travle lige nu, men jeg får da strikket lidt ind i mellem. Lige nu strikker jeg på en Baby Surprise Jacket. En rigtig fin trøje med en spøjs konstruktion. Her handler der om at holde tungen lige i munden og bare gøre som der står. Nu er strikketøjet efterhånden begyndt at ligne noget. Jeg strikker den i håndfarvet garn fra Friday Studios – en svensk garnsælger, som jeg har købt fra før.
Så nærmer julen sig hastigt og med sneen, der vælter ned udenfor er jeg glad for, at vi er kommet frem til der hvor vi skal holde jul. Det giver også tid til strik ind imellem alle juleforberedelsen. Jeg arbejder lystigt videre på tæppet til lillebror. Jeg er ca. halvvejs med frikanten i midten. Indimellem strikker jeg også på lidt julegaver og andre småting. Meget hyggeligt.
Jeg har også haft fornøjelsen af at genlære min bonus nevø at strikke. Han kom helt uopfordret og spurgte og nu har strikket en hel del i går og i dag og er ret stolt af sig selv 🙂
Christmas is approaching and with a snowstorm coming I’m glad that we have arrived at our destination for Christmas. It also leaves time to knit once in a while and I’m happily knitting away on the hap blanket for little brother. I’m about halfway. I’m also finishing a christmas gift and knitting other little thing. Very nice.
I’ve also had the pleasure of reteaching my ‘bonus’ nephew to knit. He came to me and asked to relearn – he’s been happily knitting away today and yesterday and is rather proud of himself 🙂
Stine fortæller... 