20120616-181050.jpg

Så sidder jeg her på Danhostel i Silkeborg. I solskin og med udsigt til Gudenåen. Bedre ramme kan jeg næsten ikke ønske mig. Her er smukt og dejlig og jeg nyder at være her.

Jeg nyder at have brugt en hel dag på at strikke, på at lære noget nyt og på at være i selskab med nye og ‘gamle’ bekendte.

Jeg ankom til Silkeborg med toget fredag eftermiddag og nåede lige at kigge på boderne i Lunden inden de lukkede for dagen. Samme sted løb jeg ind i Anna fra makeyarnnotwar podcasten, som jeg også har den fornøjelse at have haft håndarbejde sammen med på seminariet. Vi gik en tur sammen rundt i Silkeborg, mens vi snakkede om løst og fast. Rigtig hyggeligt og dejligt at se dig igen, Anna.

Lørdag kl. 9 mødte jeg så op ved Lunden igen, hvor jeg skulle til workshop hos Charlotte Kaae som har skrevet bogen ‘Krydret Strik’ og har udgivet flere andre opskrifter.
Jeg må indrømme at mange af hendes opskrifter ikke lige er noget for mig, men jeg er meget fascineret af den teknik hun bruger og derfor valgte jeg at tage med på hendes workshop. Jeg blev heller ikke skuffet og fik allerede i løbet af workshoppen en masse ideer til fremtidige projekter.
En hyggelig dag, hvor jeg lærte en del nye teknikker og blev mere fortrolig med nogle andre.

I morgen skal jeg så hækle med Rachel Søgaard og det glæder jeg mig meget til.

20120616-181124.jpg

20120616-181144.jpg

20120616-181154.jpg

20120616-181201.jpg

2 meninger om “Grib Garnet, Silkeborg

Skriv en kommentar