Tags

,

20120602-151106.jpg
[English below]

Her er et noget forsinket indlæg inspireret af strik og hækl blog ugen som var i slutningen af april.

Oplægget var min strikkehelt – altså en person som inspirerer mig til at strikke. Allerede dengang havde jeg min kære farmor i tankerne. Jeg har før nævnt hende her på min blog og nu er det desværre blevet anderledes aktuelt at bringe hende på bane. Hun er nemlig gået bort og vi begravede hende i tirsdag :.-(

Min farmor – eller Bedstemor, som jeg har kaldt hende det meste af mit liv – blev 94 år gammel. Det må siges at være et langt liv. Meget af dette liv brugte hun på håndarbejde – som en baggrundsaktivitet som altid forgik.
Bedstemor var aldrig den vilde pioner udi nye teknikker, men på den anden side var hun heller ikke bange for at forsøge sig med noget hvis især børnebørnene kom med et eller andet de gerne ville have strikket.
Hækling var også noget hun brugte tid på og hun har lavet ufatteligt mange sengetæpper med lapper af oldemor firkanter eller med en stor aflang oldemor firkant. Jeg tror på et tidspunkt at hun talte det sammen til omkring 25! tæpper – enten til enkelt eller dobbelt senge. Siden da har hun hæklet et barnevognstæppe til hver af sine 3 oldebørn – dog med lidt hjælp til montering.
Udover hæklede tæpper har hun (selvfølgelig) også strikket et hav af sokker til alle som var interesserede. Jeg husker især en gang hvor jeg som barn manglede et par sokker. Den første strikkede hun på en aften og den næste dagen efter – så var det klaret.

Det var også Bedstemor som oprindelig lærte mig at strikke og som sammen med min mormor gav mig interessen for håndarbejde i det hele taget – strik, hækling, broderi, perleplader, syning – hvad som helst. Hun var meget glad da jeg begyndte at strikke som voksen og hun var altid parat til at snakke om strik – også selvom det til sidst var med en del vemod da hun ikke selv kunne strikke mere.

Det gør stadig ondt at tænke på at hun ikke er der mere, men det gør godt at tænke på de mange gode minder og alle de ting hun har lært mig.

Hvil i fred, Bedstemor.

Here is a rather belated post inspired by and intended for knit and crochet blog week this past april. The topic was a person who inspires me. At the time I had my grandmother in mind for this post and now it is sadly appropriate to bring her up as she passed away last week and was buried this Tuesday.
My grandmother was 94 years old and much of her long life was spent doing crafts – knitting, crochet and embroidery was her favorite. She was always doing something. She did not spend a lot of time learning new techniques but if a request (perhaps from a granddaughter) required something different she would do it.

Among her crafting feats are about 25! crochet grandmother square blankets for single or double beds – not including the baby blankets she made for each of her three great grandchildren. She would also supply anyone who asked with knitted socks. I remember her making me a pair in an evening and a day.

My grandmother was the one who taught me to knit and she was very happy when I took up knitting again as an adult and always happy to listen to my tales of knitting. Even when it made her a bit sad because she could not knit herself anymore.

It still hurt to think that she is not here anymore but it makes happy to thing of all the good memories and the things she taught me.

Rest in peace, Bedstemor.