I flammer

Vaskeklud i flammer
Vaskeklud i flammer

Det lykkedes mig at lave en vaskeklud mere… tænk al den tid man pludselig har når den lille falder i søvn og vil sove selv 🙂 Det gør han i hvertfald indimellem nu og så kan jeg jo passende strikke lidt. Jeg har vist begået et par fejl i det ellers fine mønster, men jeg gad ikke at rette dem 😉

Mønster: Flickering Flames Ensemble by Maile Mauch
Garn: Lyric 8/8 bomuld
Pinde: 4.5 mm
Vægt: 35 g ~ 1.5 %
Ændringer: ingen

Reklamer

9 af 12 projekter

Vaskeklud
Vaskeklud

Det er lykkedes mig at strikke lidt igen. Denne gang en vaskeklud – altså stadig i småtteriafdelingen, men det er rart at strikke lidt indimellem. Det må altså blive min 9 af 12 projekter.

Fakta:
Mønster
: Vaskeklud med O
Garn: Lyric 8/8 bomuld
Pinde: 4.5 mm
Vægt: 30 g ~ 1 %
Ændringer: Jeg har lavet lidt om på bogstavet, fordi jeg synes det er pænere.

4 af 12 projekter

Jeg er rigtig glad for at være med i 12 projekter – og i dag blev jeg så lidt mere glad for det. Det var nemlig det skub jeg havde brug for at blive færdig med min ‘orange-you-glad’ taske. Den har bare ligget og ventet på at jeg fandt ud af hvordan man syr sammen i hækling. Jeg endte faktisk med at hækle tasken sammen – det synes jeg blev pænere.

Fakta:
Mønster: Orange You Glad’ af Sarah Davis fra Stitch ‘N Bitch Crochet: The Happy Hooker
Garn: Garnstudio Karisma Superwash
Hæklenål: 5 mm
Hot or Not: Jeg ved ikke helt om jeg vil bruge den, men jeg er rigtig stolt alligevel 🙂
Vægt: 84 g ~ 3.5 %

Der udover har jeg også strikke en vaskeklud mere – nemlig denne fine delfin.

Fakta:
Mønster: Dolly the Dolphin Dishcloth’ by Rhonda White
Garn: Coats Lyric
Pinde: 4.5 mm
Hot or Not: Rigtig fin
Vægt: 40 g ~ 1.5 %

Jeg har de sidste par dage kigget mine gamle billeder igennem og uploadet en masse af dem til flickr. Her er et udpluk af nogle blomsterbilleder. Ih hvor jeg glæder mig til det bliver rigtig sommer 🙂

Små skatte

Et udvalg af mine nye knapperNogle gange er man bare heldig. Jeg var på besøg hos mine forældre igår og fik en masse knapper foræret 🙂
Det er lidt svært forklare, men der er bare et eller andet fascinerende ved at sidde og rode rundt i knapper. Det skal måske siges, at jeg allerede har en pæn knappesamling, men det er altså blevet betydeligt udvidet nu med alle disse knapper – der skulle vist være til alle mulige projekter 🙂 På billedet er et lille udvalg af mine nye knapper.

På strikkefronten sker der lidt forskelligt, men mit eneste færdige projekt er endnu en vaskeklud i resterne fra de andre jeg strikkede. Meget sød synes jeg. 34 g på o-meteret 🙂
På pindene er altså det samme som sidst, men strik er koncentreret omkring min woodland i alpaca og hækling omkring min ‘appelsintaske’, hvor jeg er nået til stroppen.
Jeg har brugt meget tid på den taske. Mest fordi jeg ikke er så velbevandret udi hækling og har måtte pille op nogle gange, når jeg fik for mange masker. Det viste sig at jeg havde tendens til at lave en ekstra maske når jeg skulle skifte farve. Nu er jeg altså igang med stroppen og håber snart at være færdig med mit første ikke-rundt-hæklede hækleprojekt 🙂

Mere om tasken, når den snart er færdig.