En hæklet kurv

Hæklet kurv… eller hvad man nu skal kalde det.

Sådan ser den i hvertfald ud. Jeg er ikke så velbevandret i hækling og jeg er ikke helt tilfreds med denne her, men øvelse gør som bekendt mester.

Fakta:

Mønster: Inspireret fra “Lær at hækle” af Erika Knight
Garn: Bomuldsgarn fra Netto
Hæklenål: 4 mm
Hot or Not: Hmmm… Jeg kan godt lidt formen, men den er meget ‘slasket’, så jeg skulle nok have lavet den lidt mindre eller brugt nok andet (tykkere?) garn. Jeg er dog glad for den og bruger den til at have garn i 🙂 Så alt i alt vil jeg sige lunken.

Og så til det spændende som jeg ikke må glemme. Kurven vejer 87 g så det giver 3.5 % på min opsparingskonto 🙂

Reklamer

Velkommen til ‘Stine fortæller’

Strik og hækling i februarVelkommen til min ‘nye’ blog, som egentlig er den samme, men bare er nyt sted og derfor har skiftet navn til ‘Stine fortæller’. Jeg var blevet godt træt af webhosts, som ikke virker ordentligt og af selv at skulle opdatere i tide og utide, så nu er jeg gået til wordpress.com, hvor man kan bruge wordpress, som jeg er vant til, ganske gratis og på dansk. Meget rart … og se lige det fine tema jeg har fundet – det er jeg rigtig glad for 🙂

Jeg har haft travlt i den sidste tid med min 3. årsopgave på seminariet og med at passe mit arbejde, hvor der også har været travlt. Derfor var jeg rigtig glad, da jeg fik afleveret opgaven idag og kunne tage på arbejde og få lavet en masse der.

På håndarbejdsfronten sker der også en del. Jeg er, som mange andre, blevet ganske bidt af Ravelry, som jeg synes er rigtig godt til at finde inspiration og hjælp. Som det ses på billederne har jeg gang i lidt forskelligt for tiden: En babytrøje i bomuld, en tørklæde i drops alpaca efter mønstret woodland, og lidt hækling – jeg ved ikke rigtig om det bliver til en pude eller en kurv… det vil tiden vise. Jo Sharp’s Shawl Collar cardigan er jeg også godt i gang med – faktisk er jeg snart færdig med ærmerne. Jeg glæder mig til at se den færdig, men har også lyst til at lave noget andet ind i mellem.

Ellers så glæder jeg mig bare til at komme tilbage på seminariet og en lidt mere almindelig hverdag end det har været i den sidste tid og jeg håber I vil tage godt i mod min ‘nye’ blog og huske at opdatere links, bookmarks, rss-feeds og hvad det nu ellers hedder alt sammen. Den nye adresse er altså https://schjerning.wordpress.com.