Garnrov

Jeps – jeg har været på garnrov 🙂 Når man sådan har begrænsninger på sit garnkøb, så er det jo ekstra rart at blive begavet med gavekort til garn. Det har jeg så fået brugt i går og jeg kom hjemme med alt dette 🙂

  • 8 nøgler Merci (ravelry) i 4 forskellige farver
  • 5 nøgler Arwetta (ravelry) i 5 forskellige farver
  • 2 nøgler Mandarin Petit (ravelry) i multifarvet
  • 1 strikkelise i fjollet design
  • 1 sæt strømpepinde i træ – str. 3mm

Garnkøb
Garnkøb

Så er det bare kom at komme i gang med at strikke 🙂

Reklamer

Siksak

SiksakJeg har flere gange lånt ‘Feminin Strik’ af Lene Holme Samsøe på biblioteket og kigget meget på alle de fine modeller. Nu har jeg så fået strikket en af dem – nemlig siksak. Jeg mangler lige at få den vasket og så skal stroppernes sys fast.
Jeg har strikket færre masker til stropperne end der stod i opskriften, da jeg ellers synes de blev meget lange.

Garnet er rester fra en baby bluse og et sjal.

Mønstret er meget nemt og hyggeligt at strikke og så er jeg vild med siksakkerne 🙂

Den er også min 5 af 12 projekter – bemærk allerede midt i måneden 😉

Fakta:

Mønster: Siksak af Lene Holme Samsøe fra ‘Feminin Strik’ – str. S/M
Garn: Schachenmayr nomotta Catania Color 100 % merciceret bomuld ca. 2 ngl i blå nuancer og ca. 1 ngl i gule nuancer.
Pinde: 3 og 3.5 mm
Hot or Not: Hot!
Vægt: 158 g ~ 6.5 %

Juhuu – nu har jeg fået brugt 25 % af garnet 🙂

Så lykkedes det :-)

Baby i RibDenne gang har jeg fået lavet en ‘baby i Rib’ som helt passer målene. Jeg mangler bare at beslutte hvilken knap jeg skal sy i.

Fakta:

Mønster: Baby i Rib af Else Schjellerup
Garn: Idena Bambino Ull
Pinde: 3 mm
Hot or Not: Hot lige som den skal være.
Vægt: 35 g ~ 1.5 %

En hæklet kurv

Hæklet kurv… eller hvad man nu skal kalde det.

Sådan ser den i hvertfald ud. Jeg er ikke så velbevandret i hækling og jeg er ikke helt tilfreds med denne her, men øvelse gør som bekendt mester.

Fakta:

Mønster: Inspireret fra “Lær at hækle” af Erika Knight
Garn: Bomuldsgarn fra Netto
Hæklenål: 4 mm
Hot or Not: Hmmm… Jeg kan godt lidt formen, men den er meget ‘slasket’, så jeg skulle nok have lavet den lidt mindre eller brugt nok andet (tykkere?) garn. Jeg er dog glad for den og bruger den til at have garn i 🙂 Så alt i alt vil jeg sige lunken.

Og så til det spændende som jeg ikke må glemme. Kurven vejer 87 g så det giver 3.5 % på min opsparingskonto 🙂