Juleferie

Sweater
Sweater undervejs (åbentbart det eneste billede jeg lige har)

Ja – med fare for at nogen skulle blive misundelige – kan jeg fortælle at det endelig er blevet juleferie her. Velfortjent vil jeg nok sige. Mit første halve år som fastansat lærer er gået. Godt, men hårdt.

Det har så ikke efterladt specielt meget plads og overskud til strikkeriet, men da vuggestuen spurgte om den lille dog ikke havde en varm trøje han kunne sove i, kunne jeg ikke dy mig. Det blev til denne oppefra-og-ned sweater, som er varm og dejlig.

Mønster:  Oppe-fra-og-ned
Garn: Garnstudio DROPS Camelia Superwash og Zwerger Garn Opal Smoke

Pinde: 4.5 mm
Vægt: 176 g ~ 7 %
Ændringer: Ingen.

Så lykkedes det mig endelig at komme op på at have brugt 2500 gram garn. Det har godt nok også taget lang tid. Som man kan læse her er præmien, at jeg må købe noget garn til et projekt til mig selv. Jeg har to forskellige cardigans i tankerne, men det bliver nok ikke lige nu. Jeg har nogle andre ting jeg gerne vil have gjort færdigt først. Mere om det i et andet indlæg.

Jeg regner heller ikke med at gentage eksperimentet med at tælle sammen foreløbigt. Jeg er blevet meget bedre til at holde igen med garnkøbet og vil prøve at blive ved med at reducere i garnlagret lidt ad gangen.

Reklamer

Endelig færdig – 6 af 12

Helt færdig
Helt færdig

Jeg var vist lidt hurtig til at erklære mig næsten færdig… men nu er det altså endelig lykkedes. Dette strikke projekt har været en sej omgang og jeg ved ikke rigtig om jeg er tilfreds… lige nu er den i vaskemaskinen og jeg tror først rigtig jeg kan vurdere dens brugbarhed når min mave er blevet lidt mindre.

Nåe ja – så er den mit 6. bidrag til 12 projekter på Ravelry… kun lidt forsinket 🙂

Knapper
Knapper

Fakta:
Mønster: Modell 9 Filati Handstrick 34 fra Lana Grossa
Garn: Lana Grossa Nico
Pinde: 4.5 mm + hæklenål 4mm
Vægt: 580 g ~ 23 % … wow se det lige 23%! Det er da noget der batter på o-meteret 🙂 Sådan noget bomuld vejer godt

Ups…

ONline Supersocke 100 Bambus Color
ONline Supersocke 100 Bambus Color

Ja, så faldt jeg i… kom lige til det. At købe nyt garn. Det var min kære farmor som lokkede… eller det var i hvertfald hende som sendte mig hen i den lokale garnforretning for at købe garn til hende. Hun er 91 år og hævder at hun ikke kan strikke og hækle længere… eller i hvertfald ikke så godt som hun gerne ville. Alligevel så strikker og hækler hun på jævnligt (bare garnet ikke er for mørkt). Ganske godt klaret med gigtplagede hænder og et temmelig dårligt syn, synes jeg.
Jeg fik købt strømpegarn og et par ekstra nøgler garn til det babytæppe hun er ved at hækle til sit kommende oldebarn nr 2 – i oldemorfirkanter, selv sagt 😉
Og så faldt der sørme et nøgle bambus sokkegarn ned i posen… Nu har jeg så (endelig) slået op til et par Monkey socks – i følge ravelry den mest populære sokkeopskrift og jeg glæder mig til at se resultatet af mine første mønsterstrikkede sokker.

Garnkøbet betyder desværre +100g på mit o-meter, men jeg er fortrøstningsfuld… det skal nok hurtigt gå den anden vej igen 🙂

Motivation

Jeg har fået ny motivation for mit ‘brug-før-du-køber’. Jeg tror nemlig jeg har fundet ud af hvad jeg vil købe. Det skal være Cascade 220 – det ser så lækkert ud og der er virkelig mange skønne farver. Så vidt jeg kan se kan det godt betale sig at købe det i udlandet, men spørgsmålet er, hvor meget man skal købe før det kan svare sig. Er der nogen som ved det? Måske vil jeg strikke den famøse February Lady Sweater eller en anden trøje til mig selv.
44 % er jeg oppe på, så der er lidt vej endnu. Heldigvis har noget til hjælp på pindene:

  • min lilla ‘sommerjakke’, som jeg har 600 g garn til. Jeg kommer nok ikke til at bruge det hele, men det batter alligevel. Måske skulle jeg komme igang med den igen.
  • mit trekantstæppe, som jeg har 1 kg garn til – her kommer jeg måske til at købe lidt mere, hvis det skal blive den størrelse jeg har tænkt mig.
Bølgetørklæde
Bølgetørklæde

Lige nu er jeg gået igang med et lille hækleprojekt. Jeg prøver at lave et tørklæde i bølger ligesom de tæpper der var en masse af rundt omnettet for noget tid et par år siden. Det er mest for sjov, men jeg tror nu det bliver meget fint. Jeg kunne åbenbart ikke tælle, da jeg lavede luftmasker, men jeg har da fundet ud af at det gør ikke så meget, da mønstret er så nemt 🙂

Om lidt skal jeg ud og cykle i det kolde, men smukke vejr. God weekend til alle 🙂