Ravelympics 2008

Garn til babysokker
Garn til babysokker

Jeg har kigget rigtig meget på RavelympicsRavelry.com, som kort fortalt er fællesstrik (eller hækling) under OL. Der er vist over 4000 som har tilmeldt sig – folk fra hele verden. Jeg synes det lyder som en rigtig sjov ide og jeg vil gerne være med, men jeg har haft virkelig svært ved at finde ud af med hvad? Den meste oplagte kategori er WIPwrestling, hvor man satser på at færdiggøre nogle igangværende projekter men jeg kunne egentig også godt tænke mig at starte på noget nyt … var der nogen der sagde startitis? 🙂

Jeg har derfor valgt følgende:

Garn til hat
Garn til hat

Jeg skal deltage i Hat dash med ‘a better bucket’, i baby dressage med nogle baby sokker. Det er da ganske overkommeligt. Og i WIPwrestling med mit woodland tørklæde som har ligget temmelig længe og ventet på at blive strikket færdig.
Jeg er lidt i tvivl om det her garn jeg har tænkt mig til hatten, men det må komme an på en prøve – ellers må jeg jo improvisere.

Nu tror jeg ikke at jeg har taget munden for fuld. Det går nok. Jeg har jo sommerferien endnu – eller dvs. min geografilærer mente lige at vi skulle læse op på nogle ting (læselisten fylder 2 sider!) – så sommerferien er så småt ved at være slut.

Woodland tørklæde - så langt er jeg nået
Woodland tørklæde - så langt er jeg nået
Reklamer

Håndarbejdsstatus

Jeg holder ikke ferie – endnu, men jeg havde lige en flytning der skulle overståes, så nu er jeg kommet godt på plads.

Okay – indrømmet… jeg har nogle gange tendens til at gå i gang med lidt for mange ting på én gang og aldrig helt afslutte dem. Jeg har altså gang i ret mange ting lige nu – uden helt at have overblik over dem. Måske ikke den bedste måde at få noget fra hånden.

Jeg har derfor besluttet at jeg i denne uge – og følgende uger – skal gøre mindst én ting færdig om ugen. Og der er skam nok at tage af:

  • Sy dåbskjole
  • Strikbamse
  • Sy nederdel
  • Strikke grydelapper
  • Strikke sjal
  • Sy træningsbukser
Færdige babysokker
Færdige babysokker

… og det er bare det jeg er gået i gang med – så er der alt det jeg har i tankerne og måske købt garn eller stof til…

Nå, men jeg har lagt ud med at strikke babysokkerne færdige 🙂 (farven er lidt mærkelig, se evt. mit ‘undervejsbillede’ – den rigtige farve er nok midt i mellem de to.)
Så må vi se hvad det ellers kan blive til i denne uge.

Sommerferie

Babysokker undervejs
Babysokker undervejs

Endelig endelig endelig – nu har jeg afsluttet mit første år på lærerseminariet og er godt på vej til at blive lærer. Et 10-tal blev det til i SIS-eksamen idag, så det er jeg rigtig stolt over 🙂

Håndarbejde er der ikke blevet så meget tid til, men de her sokker er jeg dog godt i gang med. Det skal måske siges at det er min allerførste sok.

Andet er det ikke rigtig blevet til, men det kommer nok. Nu har jeg først lige en flytning som skal overståes og så skal der gang i symaskinen og strikkepindene.