Vantestrik

2015/01/img_1784.jpg
Egentlig har jeg ikke for vane at strikke den samme ting flere gang (sokker undtaget), men engang i mellem finder jeg et eller andet som er meget appellerende at strikke. Denne gang er det børnevanter. Jeg er netop gået i gang med par nr. 4. De er nemme og hurtige og sørme om ikke min snart 2 årige søn gerne vil have dem på 🙂 Den femårige er en anden historie. Hvis han endelig vil have noget på hænderne bliver det som regel hans skihandsker eller de minions pulsvarmere jeg har strikket til ham. Det vigtigste tøj kriterie her er om det er sejt.

2015/01/img_1783.jpg

Nå, men tilbage til vanterne. Opskriften har jeg fundet via ravelry og den er ganske gratis – stay put mini mitts.
Alle dem jeg har lavet indtil nu er i drops nepal, som jeg synes passer rigtig godt til denne opskrift. Den eneste ændring jeg har lavet er længden på tommelfingeren.
Det seneste par jeg er ved at strikke er jeg gået en halv størrelse på i strikkepinde for at gøre dem lidt større – umiddelbart ser det fornuftigt ud.

Lyd

Lyd er der nogle gange for meget af – især når man har små børn og arbejder med børn til hverdag.
På det seneste har jeg haft meget uro omkring mig – og indeni. Så bliver det svært at lytte til sig selv og se, høre og mærke signalerne som kroppen prøver at sende.

Lyd kan dog også være at en helt anderledes slags – som ‘skovens dybe stille ro’. Der er jo ikke lydløst i en skov og alligevel kan et sted som skoven give ro. Det er nok mere at den slags ‘ro’ – jeg skal opsøge.

Under stjernernes vrimmel
slår rod i jorden
drager ud og ser verden

Gemt, men ikke glemt

Legestund på biblioteket - okt 2014
Legestund på biblioteket – okt 2014

Bloggen her er nærmest blevet glemt, måske gemt. I et travlt liv med to fuldtidsarbejdende voksne og to livlige børn, så er der ikke meget tid til egoprojekter og ballade. Alligevel har jeg ikke ville aflive bloggen.
Mit sidste indlæg skrev jeg, da min anden søn var 11 dage, nu er han 21 måneder og en glad dreng. Meget er hændt siden da. En af tingene er at jeg har indset, at hvis jeg skal fungere i mit liv, så skal der også være plads til mig selv. Både fysisk, men især tidsmæssigt. Det er svært for når man har to små børn kræver det, at man skal prioritere IKKE at være sammen med sine børn. Svært, synes jeg. Alligevel kan jeg se, at det er nødvendigt. Efter 1½ år med kolik og hvad der følger hermed, nye arbejdsvilkår og stress (både for mig og min mand), så er det ramlet sammen for den lille familie og vi har været nødt til at trække stikket og starte forfra så at sige.

Mange ting er nødt til at være anderledes, hvis det skal fungere og en af tingene er alenetid til mig. Bloggen her er en af de ting, som er mig tid. Jeg elsker at skrive, men havde faktisk glemt det. Nu er notesbøgerne fundet frem og adgangen til bloggen altså fundet frem. Hvad jeg kommer til at skrive om ved jeg ikke rigtigt. Håndarbejde har jeg ikke alverdens tid til lige nu, men det er også en af de ting, som jeg vil prioritere når lysten melder sig.

Nyt og alligevel genkendeligt

For 13 dage siden meldte lillebror sin ankomst til verden. Lidt før beregnet, men det var der det skulle ske 🙂
Selvom det var lang fredag blev fødslen ikke lang – heldigvis da, for han ville ud med numsen først. Ikke noget man lige drømmer om, men med de søde jordemødre og læger på Herlev var vi i gode hænder og det gik godt.

Det er en omvæltning at være 4 nu, men heldigvis er nogle ting genkendelige og det giver lidt overskud i alt det nye og kaoset 🙂

20130411-124955.jpg

Sidst jeg skrev her var jeg godt i gang med baby tæppet til lillebror og det blev også færdig og han havde det over sig på vej hjem fra hospitalet 🙂
Aftenen før jeg fødte blev jeg også endelig færdig med min february lady sweater. Jeg mangler stadig at sy knapper i, selvom den har været i brug. Jeg havde været lidt i tvivl om den, men nu er jeg glad for den og den skal nok blive brugt.

20130411-125107.jpg

Mine strikkepinde er selv sagt ikke så travle lige nu, men jeg får da strikket lidt ind i mellem. Lige nu strikker jeg på en Baby Surprise Jacket. En rigtig fin trøje med en spøjs konstruktion. Her handler der om at holde tungen lige i munden og bare gøre som der står. Nu er strikketøjet efterhånden begyndt at ligne noget. Jeg strikker den i håndfarvet garn fra Friday Studios – en svensk garnsælger, som jeg har købt fra før.

20130411-125216.jpg