Absorption

Verden er fyldt med energi. Drevet af energi faktisk. Hvis man kigger rigtig grundigt efter så kommer al energien faktisk fra solen. Her bliver den overført til planter og herved til mennesker og dyr. Naturen er fyldt med energi og er faktisk rigtig godt til at opbevare den – i planter, i jorden.
Vejret er også drevet af solen og dens energi. Vinde opstår som følge af trykforskelle der skyldes temperatur forskelle i atmosfære. Det er selvfølgelig en forsimplet forklaring, men alligevel…

Tit så føler jeg også at solen driver mig. Når den ikke skinner, så synes jeg ihvertfald jeg mangler noget energi og drivkraft. Det hele bliver ligesom meget nemmere, når solen skinner. Sådan har mange mennesker det nok.

Det hjælper dog også for mig bare at være i naturen – jeg ved ikke om man kan absorbere noget af naturens energi, men det fylder mig med ro og jeg får fornyet energi, når jeg f.eks. har gået en tur i skoven eller ved stranden.

Jeg kunne godt skrive noget om, at mennesker idag er alt for distancerede fra naturen og at man burde finde sine rødder noget mere og give sig selv mere tid og ro til bare at være, men det er nok en indsigt som de fleste mennesker har allerede og dem som har brug for mere kontakt til naturen, skal nok handle herefter.

Jeg har brug for mere kontakt til naturen, mere ro i min hverdag. Jeg synes, at mange ting går for stærkt og mange mennesker har travlt, nærmest bare for at have travlt. Det kræver sin kvinde at stå af og sige nej til at skynde sig, fordi de andre gør. At sige nej til krav som man dybest set er uenig i, men som alligevel er allestedsnærværende.

Det handler nok i ligeså høj grad til at sige ja til det man gerne vil, f.eks. at give sig selv tid og ro til at absorbere solen og naturens energi.

Formgivning

Når noget tager form, så sker det i en række forsøg. Man bygger op og bryder ned – søger grænser inden man finder en form der passer. Det kræver tålmodighed. Det kræver, at man kan leve med noget som er ufærdigt. Det kræver, at man accepterer at intet er perfekt. Hverken fra starten eller senere. Det er bare. Man prøver at finde en passende form, men det finder man sjældent med det samme. Det er et arbejde – en process og oftest er det processen som giver et bedre resultat.

Jeg er i nogle henseender en utålmodig person. Jeg vil gerne have, at tingene bare er klar fra starten. Jeg kan godt lidt at få det ‘rigtigt’ i første forsøg. Jeg sætter ikke altid pris på den process, man går igennem får at få et godt resultat. Jeg øver mig i tålmodighed. Jeg prøver at sætte pris på at være i en svær situation, som giver mig mulighed for at lære og vokse.

Det er svært. Måske er det sværeste, at det også indebærer at give slip på de forestillinger, som jeg har omkring en given situation. I min erfaring så former situationerne i høj grad sig selv, hvis jeg giver dem lov og ikke prøver at presse dem ind i en ramme, en kasse som jeg har i mine tanker. Kassen hæmmer for at give plads til noget større og bedre. Det kræver dog at jeg er modig nok til at give slip for forestillingen og give plads til noget ukendt, som jeg ikke ved hvor fører hen.

Stilhed efter stormen

Alle ting er midlertidige – som f.eks. den storm som har raset over Danmark i går. Nu er den væk og her er nogenlunde stilhed efter stormen. Sådan minder jeg mig selv om at det også er med storme i livet. De raser og så en dag er de slut, overstået, væk og man kan næsten ikke huske hvordan det var. Min storm raser endnu – og det er en voldsom en af slagsen. Her bliver revet træer op med rod og ommøbleret godt og grundigt i mit mentale landskab. Det er nødvendigt. Det er godt. Det er også enormt anstrengende og jeg længtes ofte efter, at stormen lægger sig igen.

Det er på sådanne tidspunkter, at jeg minder mig selv om, at alt er midlertidigt. En overgang, en fase, flygtigt og foranderligt. Jeg forandrer mig og mit liv med det. Jeg ved ikke rigtig om det er godt eller skidt. Sådan er det bare.

Optimisme

Optimisme kan jeg virkelig godt have brug for, når regnen trommer voldsomt på ruden. Jeg længes efter solen og kulden ligefrem. Min energi er bare bedre når solen skinner og jeg ikke kan lade være med at tænke på foråret og lyset, der langsomt er på vej tilbage.

Min mand og jeg talte forleden dag om man mon har en særlig tilknytning til den årstid man er født. Foråret, hvor jeg har fødselsdag har i hvertfald altid været min yndlingsårstid. For mig, og sikkert også mange andre, er der noget helt særligt ved foråret – lyset, alt det som spirer og livet der bare myldrer ustoppeligt frem efter vinteren.

Optimisme er troen på at det hele nok skal gå selvom det måske ikke er så godt lige nu. Det er måske også evnen til at tåle, at tingene ikke er som man selv ville have det lige nu – og en accept af at ingenting er vedvarende – alting forandres.