Forårsoprydning

hammerSøndag og mandag har jeg i samarbejdet med min mor gjort et stort stykke arbejde for at få gjort noget af det klar som jeg gerne vil have klar til når den lille kommer.
Min mor kom med bil og værktøj og så fik vi ellers lavet hylder i et kosteskab (som jeg har drømt om rigtig længe) og slebet og olieret køkkenbordet og samtidig fået ryddet op og ud i vores meget lille og hårdt pressede kælderrum og fik kørt en masse ting på genbrugspladsen. Og hvor har det hjulpet!
Her er blevet pænt og rent – ikke flere mærkelige flyttekasser (det er 2½ år siden vi flyttede ind) med ting, som vi ikke lige ved, hvor vi skal gøre af. Nu er der blevet plads til julepynten i kælderen, hvor den hører hjemme når den ikke er i brug og vi fik sågar smidt min gamle udtjente cykel ud.

Nu har jeg lige et par dages arbejde på mit studiejob inden jeg også kan holde påskeferie 🙂

Reklamer

Sporadisk strik og hækling

Venstre forstykke til cardigan
Venstre forstykke til cardigan

Sikke en smuk fredag morgen – termometret viser at det har været koldt i nat, men temperaturen jages hurtigt op i takt med solen, som her skinner fra en næsten skyfri himmel. På taget overfor hopper en solsort rundt i solen – et dejligt forårstegn.

Det er vist lidt sporadisk med indlæg her på bloggen, men det passer godt med mit strik og hækling i øjeblikket. Jeg har stadig de samme ting på pindene – min lilla cardigan. Jeg er stadig ved det første forstykke. Jeg mangler ikke så meget, men strikkede forkert og måtte pille op… efter at den havde været i skammekrogen i lidt tid. Nu har jeg mistanke om at jeg har strikket forkert igen på det samme stykke og må pille op igen 😦

Trekantstæppe - så langt så godt
Trekantstæppe - så langt så godt

Jeg hækler også på mit trekantstæppe ind i mellem og det svinder alvorligt i garnet, så jeg skal snart have lagt trekanterne ud på gulvet for at se om det bliver så stort som jeg havde tænkt mig eller om der skal flere trekanter og dermed mere garn til.

Bølgetørklæde - snart færdigt?
Bølgetørklæde - snart færdigt?

Mit bølgetørklæde ligger og venter for at jeg beslutter mig for hvor bredt det skal være. Det bliver jo temmelig tungt sådan noget bomuld, så det kan godt være at det ikke skal være så meget bredere.

Til allersidst en lille ting, som faktisk er blevet færdig. Jeg strikkede en lille vaskeklud som en del af barselsgaven til lille Silje, hvis mor bare går og venter på hende 🙂 Hun er ganske vist først sat om et par uger, men det kan jo ske når som helst. Det giver 30 g i mit brug-før-du-køber regnskab. Den blev også min 3 af 12, da jeg ikke helt har fået strikket så meget som jeg gerne ville i den sidste tid.

Vaskeklud til Silje
Vaskeklud til Silje

Det svinger meget med energien om aftenen for tiden, men jeg må vist også snart til at igang, hvis jeg skal nå at strikke noget til den lille i min egen mave 🙂

Bærbar blog og færdigt strik

-)
Min lille bærbare 🙂

Det er jo noget vrøvl at kalde min blog for bærbar 🙂  men jeg forestiller mig da at det bliver lidt nemmere at blogge, når jeg bare lige skal tænde min smarte lille bærbare 🙂

Nå – det hele skal jo ikke handle om min computer. Jeg har faktisk strikket en ting færdig. Nemlig den lille kjole, som er til min venindes en lille pige som kommer til verden engang i april.

Den er strikket efter Toras fremrangende opskrift og bortset fra en enkelt lille krise, har det været hyggeligt og ganske smertefrit 🙂

Littlesister's dress færdig
Littlesister's dress færdig

Fakta:

Mønster: Little sister’s dress by Tora Frøseth Design, str. 3 mdr.
Garn: Idena Bambino Ull
Pinde: 2.5 mm
Vægt: 74 g ~ 3 %

Til mig!

Puha – hold vejret og tryk køb. Nu er det bare at blive rigtig utålmodig med posten 🙂

Snart min nye computer
Snart min nye computer

Denne lækre sag banker snart på min dør. En lille netbook på bare 1,33 kg, 26 x 19 x 3 cm og med et batteri, som kan holde op til 8 timer. Det er mange år siden jeg har haft en bærbar og jeg glæder mig til at få en igen 🙂