Sommerstrik

Sommeren er i den grad kommet over os og jeg fortsætter gladeligt med at strikke i bomuld.
Jeg har købt 12 nøgler Lana Grossa Nico til en sommercardigan fra Filati Handstrick nr. 34.

Hov! er der måske nogen som tænker havde hun ikke et lager hun skulle bruge af…
Svaret er jo – det har jeg, men min bedstemor begavede mig til min fødselsdag med et gavekort til denne garnbutik 🙂 Det tæller altså ikke negativt. Og jeg har ikke brugt hele gavekortet endnu – herligt.


Derudover er jeg også i gang med Swallowtail Shawl i noget lilla multifarvet mohair fra Netto. Jeg synes det tegner til at blive ganske flot, men indimellem mister jeg tålmodigheden når jeg skal strikke og være opmærksom hele tiden. Så det går ikke så stærkt… det haster selvfølgelig heller ikke 🙂


Som ‘fjernsynsstrik’ strikker jeg karklude i øjeblikket. Jeg har strikket 2 stk. gule – efter opskrift herfra. De er strikke i ‘slavebomuld’ fra brugsen, som jeg havde liggende. De er allerede taget i brug, så I får et undervejsbillede. Der blev brugt godt et nøgle garn – altså 50 g.
Nu er jeg så i gang med en klud i patentstrik. En praktiklærer jeg havde fortalte mig at hun altid strikkede i patentstrik, fordi så blev kludene dejligt tykke. Det prøver jeg så.

Ellers har jeg brugt weekenden på at nyde det skønne vejr – idag har jeg været i skoven. Jeg elsker at være i skoven – der er så smukt 🙂

Reklamer

3 af 12 projekter

ONline Linie 202 ValeraJeg havde egentlig tænkt, at jeg kunne nå at få min hæklede taske færdig til at blive 3 af 12, men desværre er det ikke sådan – der for er min 3 af 12 blevet til mit røde pandebånd, som jeg har skrevet om før.

Jeg har fået et par ting mere på pindene

  • en ny ‘Baby i Rib’ – som må jeg se om det ikke kan lykkedes at få størrelsen til at passe denne gang
  • Denne hue i garnet på billedet. Jeg har lavet en strikkeprøve og tror det kommer til at passe ganske godt 🙂

Tænk – det var den måned.

Brug for du køber…

Lux-o-meter, Cashmere-o-meter. Ja, der er mange ting man kan kalde det, men i min version er det nok ikke cashmere der bliver købt. Jeg har dog alligevel ladet mig inspirere stærkt af Fru Gren.

Altså. Målet er af bruge 2500 g garn fra mit lager og præmien er at jeg må købe noget lækkert garn til et projekt til mig selv.

  • Når jeg bruger garn fra lager “sættes der ind” på kontoen. 50 gram brugt er 50 gram på kontoen.
  • Køber jeg noget garn, så bliver det trukket fra saldoen – gram for gram.
  • Projekter på pindene tæller også.
  • Gaver tæller naturligvis ikke negativt.

Jeg ville gerne have lavet en fint bar så man kan følge mine fremskridt, men indtil videre er det så rent tekst. Så er der ikke andet at gøre end at gå i gang med at strikke, hækle og hvad jeg ellers kan finde på at bruge garnet til.

Lidt strik og en masse garn

GarnlagerJeg kan ikke helt bestemme mig i øjeblikket – strikker lidt her og lidt der og tænker på en masse nye projekter jeg kunne kaste mig ud i. Det bliver mine igangværende projekter dog ikke færdige af. Udover strikkeriet har jeg også givet mig i kast med at få ordentlig styr på mit garnlager og det er lidt skræmmende. Billedet viser et lille udvalg af mit garn – resten kan ses på Ravelry. Det viser sig at jeg har temmelig meget garn – 5,25 kg plus det løse… Nu kan det godt være at nogle hardcore strikkere vil sige at det ikke er så meget, men jeg har kun strikket i 3 år.

Og hvad skal jeg så gøre ved det? Bruge det selvfølgelig! Det er til masser af projekter. Jeg har overvejet en ‘opsparingsmodel’ hvor jeg skal bruge lagergarn for at få lov til at købe nyt – måske skulle jeg gøre som her? Det skal jeg lige overveje inden jeg går igang.

Ugen har også budt på den første undervisning på seminariet efter praktik og opgaveskrivning. Det var rart at komme igang og få styr på det kommende semester. Et semester som for mit vedkommende vil byde på Vejr og Klima, Jordens dannelse, Cooperative Learning, Lærerprofessionalisme, Københavns historie og meget andet.

Så er det godt med en weekenden hvor man kan hygge, slappe af og lade op. God weekend til alle 🙂