Tags

Effektivitet er højt på dagsorden i samfundet lige nu. Alt skal være strømlinet og effektiv og alle skal arbejde hurtigere, bedre og hårdere fordi ellers… (indsæt selv et eller andet med konkurrence evne og kinesere eller hvad medierne nu har fundet på).

Jeg får tit lyst til at slå et slag for langsomhed og ineffektivitet.

Hvorfor er det, at alt skal være så effektivt? Hvad er det vi vil opnå? At blive mere stressede? At komme længere væk fra vores kære? At bruge al vores tid på et arbejde som alligevel gøre os syge, trætte og sure? Af få en masse penge? Og hvad er det så vi vil med de penge?

Hvad får vi ud af det? Hvad får vi ud af at strømline vores dag, vores arbejde, vores familie, vores skolesystem, vores børn, vores venner?

Jeg kommer sådan til at tænke på eksemplet med Skjern å, som man i 1960’erne tænkte – hvor ville det bare være en fordel hvis den flød lige i gennem landskabet. Det viste sig dog at være en kæmpe ulempe og man havde heldigvis mod nok til at rette op på sin fejltagelse.

Nogle gange er det meningen at ting skal foregå langsomt. Nogle gange er den lange snoede vej bedre og man kan få meget ud af at gå en omvej hentil sit mål. Måske er turen og omvejen det virkelige formål og ikke det sted (man troede) man skulle.
Jeg synes der mangler tid til at tænke sig om i hverdagen. Tid til faktisk at finde ud af hvad man mener om dette eller hint. Tid til at mærke efter hvad der er det gode og det rigtige at gøre. Friheden til at vælge hvad man vil gøre i stedet for bare at handle efter ureflekterede handlemønstre man har fået som barn og ung.

Tænk hvis alle havde tid til at tænke sig om.