Tags

Et meget ladet ord på en lidt kedelig snevejrstirsdag hvor jeg er startet på arbejde igen. For mig hører der mange forestillinger og værdier med til sådan et ord.

Ordene finder jeg forresten i en bog som hedder ‘365 Tao – Daily Meditations’. For hverdag indeholder den et ord og nogle overvejelser over dette. Det jeg skriver her er mine egne fortolkninger er de givne ord.

En af de vigtigste ting som for mig hører med til ordet er ideen om, at man lykken ikke nødvendigvis indtræffer ved en bestemt begivenhed eller ved at man har nået noget bestemt i sit liv. Jeg har drypvis oplevet at være lykkelig – nærmest glimtvis – i mange forskellige situationer og sammenhænge. Det er nærmere end sindstilstand end noget udefrakommende.

Det er der nok ikke noget overraskende i. Den opfattelse og oplevelse deler jeg vist med en del andre. Det jeg holder af ved den opfattelse er muligheden for at føle sig lykkelig i helt almindelige dagligdags øjeblikke, som når min store dreng kysser sin lillebror på kinden og tager ham i hånden så de kan gå hen til børnehaven. Når man pludselig ganske uventet for slukket for alle tanker og bekymringer og bare nyder et roligt øjeblik. Der er heldigvis masser af eksempler på små daglige doser af lykke, som jeg kan tage frem på en lidt kedelig tirsdag hvor hverdagen melder sig.