Tags

Initiativ kan være en vanskelig størrelse. Nogle gange mangler det og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Andre gange har jeg ikke andet – altså jeg starter noget, men har ikke det gennemtænkt det og bliver ikke ordentlig færdig med det jeg har sat igang.

Jeg var engang på en gruppedynamik kursus, hvor alle blev inddelt efter om man var mest dominerende som ‘ideskaber’, ‘organisator’, ‘koordinator’, ‘igangsætter’ og vist også flere andre. Jeg kan faktisk ikke huske hvad jeg blev dengang – måske organisator, men jeg tror også jeg passer ganske godt på igangsætter. Jeg kan godt lide at sætte ting igang. Jeg er bare ikke den stærkeste til at holde dem kørende og det kræver rigtig meget af mig at få afsluttet ting ordentligt. Det er ikke min stærke side.

Initiativ kan altså både være godt og skidt. Nogle holder jeg mig også tilbage med mine ideer og initiativer, fordi jeg ved at jeg ikke kan afslutte det og at det kan blive en belastning for andre hvis de skal afsluttet noget jeg har startet.

Hvad angår håndarbejde så er jeg jo i den grad også præget af, at jeg har en forkærlighed for starte ting – snarere end at afslutte dem. Jeg har masser af projekter på strikkepindene. De fleste bliver nok færdige på et eller andet tidspunkt, men her har jeg det helt fint med at de bliver arbejdet på når det passer mig og mit humør. Jeg strikker når og fordi jeg har lyst og hvis jeg har lyst til at strikke fem par af de samme vanter – ja så gør jeg det – også selvom jeg har masser af andre spændende projekter jeg kunne tage fat i.

Initiativ er alt i alt et positivt ord for mig. Jeg elsker det – at starte noget nyt. At gå igang og tænke på  hvad der mon kommer ud af det. Lige nu har jeg taget initiativet til at give mere tid og plads til mig selv i min hverdag – ikke meget for jeg har børn og arbejde og det fylder alt sammen, men lidt for det har jeg brug for og det er godt for mig og min familie.