Tags

Når noget tager form, så sker det i en række forsøg. Man bygger op og bryder ned – søger grænser inden man finder en form der passer. Det kræver tålmodighed. Det kræver, at man kan leve med noget som er ufærdigt. Det kræver, at man accepterer at intet er perfekt. Hverken fra starten eller senere. Det er bare. Man prøver at finde en passende form, men det finder man sjældent med det samme. Det er et arbejde – en process og oftest er det processen som giver et bedre resultat.

Jeg er i nogle henseender en utålmodig person. Jeg vil gerne have, at tingene bare er klar fra starten. Jeg kan godt lidt at få det ‘rigtigt’ i første forsøg. Jeg sætter ikke altid pris på den process, man går igennem får at få et godt resultat. Jeg øver mig i tålmodighed. Jeg prøver at sætte pris på at være i en svær situation, som giver mig mulighed for at lære og vokse.

Det er svært. Måske er det sværeste, at det også indebærer at give slip på de forestillinger, som jeg har omkring en given situation. I min erfaring så former situationerne i høj grad sig selv, hvis jeg giver dem lov og ikke prøver at presse dem ind i en ramme, en kasse som jeg har i mine tanker. Kassen hæmmer for at give plads til noget større og bedre. Det kræver dog at jeg er modig nok til at give slip for forestillingen og give plads til noget ukendt, som jeg ikke ved hvor fører hen.