hammerSøndag og mandag har jeg i samarbejdet med min mor gjort et stort stykke arbejde for at få gjort noget af det klar som jeg gerne vil have klar til når den lille kommer.
Min mor kom med bil og værktøj og så fik vi ellers lavet hylder i et kosteskab (som jeg har drømt om rigtig længe) og slebet og olieret køkkenbordet og samtidig fået ryddet op og ud i vores meget lille og hårdt pressede kælderrum og fik kørt en masse ting på genbrugspladsen. Og hvor har det hjulpet!
Her er blevet pænt og rent – ikke flere mærkelige flyttekasser (det er 2½ år siden vi flyttede ind) med ting, som vi ikke lige ved, hvor vi skal gøre af. Nu er der blevet plads til julepynten i kælderen, hvor den hører hjemme når den ikke er i brug og vi fik sågar smidt min gamle udtjente cykel ud.

Nu har jeg lige et par dages arbejde på mit studiejob inden jeg også kan holde påskeferie🙂