Tags

,

Jeg har fået ny motivation for mit ‘brug-før-du-køber’. Jeg tror nemlig jeg har fundet ud af hvad jeg vil købe. Det skal være Cascade 220 – det ser så lækkert ud og der er virkelig mange skønne farver. Så vidt jeg kan se kan det godt betale sig at købe det i udlandet, men spørgsmålet er, hvor meget man skal købe før det kan svare sig. Er der nogen som ved det? Måske vil jeg strikke den famøse February Lady Sweater eller en anden trøje til mig selv.
44 % er jeg oppe på, så der er lidt vej endnu. Heldigvis har noget til hjælp på pindene:

  • min lilla ‘sommerjakke’, som jeg har 600 g garn til. Jeg kommer nok ikke til at bruge det hele, men det batter alligevel. Måske skulle jeg komme igang med den igen.
  • mit trekantstæppe, som jeg har 1 kg garn til – her kommer jeg måske til at købe lidt mere, hvis det skal blive den størrelse jeg har tænkt mig.
Bølgetørklæde

Bølgetørklæde

Lige nu er jeg gået igang med et lille hækleprojekt. Jeg prøver at lave et tørklæde i bølger ligesom de tæpper der var en masse af rundt omnettet for noget tid et par år siden. Det er mest for sjov, men jeg tror nu det bliver meget fint. Jeg kunne åbenbart ikke tælle, da jeg lavede luftmasker, men jeg har da fundet ud af at det gør ikke så meget, da mønstret er så nemt🙂

Om lidt skal jeg ud og cykle i det kolde, men smukke vejr. God weekend til alle🙂