Tags

Urchin næsten færdig

Urchin næsten færdig

Så blev det weekend igen. Ugen er gået hurtigt, selvom jeg egentlig ikke har haft så travlt. Mandag havde jeg en eksamen, som jeg kunne gå fra med et veltilfreds smil. Jeg var virkelig stolt – egentig ikke noget jeg indrømmer så tit, jeg skifter mellem at tvivle stærkt på mine evner og at stole næsten blindt på dem. En dag finder jeg vel en middel vej. Mandag var jeg dog oprigtig stolt🙂

Ellers er ugen gået med at læse litteratur til min forestående bachelor opgave og med at strikke (man må jo holde pause ind i mellem😉 )
Jeg er næsten færdig med en hue ‘urchin’ – jeg måtte lige hente lidt hjælp (Ravelry er en fantastisk ting – hurtige og gode svar fra søde og hjælpsomme mennesker), men nu tror jeg, at jeg kan strikke den færdig.

Djævlehue

Djævlehue

Jeg er også gået igang med en djævle hue efter Gros opskrift. Det er mit røde baby uld + noget pastel farvet garn jeg bruger til den og det går rigtig fint fremad med den🙂
Jeg er gald for at være kommet i gang med at strikke – jeg var ligesom gået lidt i stå, men så opdager jeg hvor hyggeligt det jo er. Mærkeligt at man kan gemme det🙂
God weekend til alle