Tags

A better bucket hat II

A better bucket hat II

I morges kl. 7.15 cyklede jeg ud i den kolde og klare morgen. Der var rimfrost på græsset og morgenen var både smuk og kold. Tidspunktet skyldes at jeg er i praktik i øjeblikket. Det er den mest spændende og givtige del af min uddannelse, men også den mest krævende og trættende.

Så er det godt at have noget strikketøj at begive sig i kast med når man skal slappe af. I øjeblikket strikker jeg mest på en hue efter samme opskrift som sidst ‘A better Bucket’ . Min veninde synes min er så fin at hun gerne ville have en – det kan jeg jo ikke sige nej til😉
Denne gang strikker jeg i Garnstudio DROPS Alaska og hun valgte at huen skulle have en anden farve inden i skyggen. Grå og petrolblå.

Hyggeligt slappe af strik🙂