Tags

Et udvalg af mine nye knapperNogle gange er man bare heldig. Jeg var på besøg hos mine forældre igår og fik en masse knapper foræret 🙂
Det er lidt svært forklare, men der er bare et eller andet fascinerende ved at sidde og rode rundt i knapper. Det skal måske siges, at jeg allerede har en pæn knappesamling, men det er altså blevet betydeligt udvidet nu med alle disse knapper – der skulle vist være til alle mulige projekter 🙂 På billedet er et lille udvalg af mine nye knapper.

På strikkefronten sker der lidt forskelligt, men mit eneste færdige projekt er endnu en vaskeklud i resterne fra de andre jeg strikkede. Meget sød synes jeg. 34 g på o-meteret 🙂
På pindene er altså det samme som sidst, men strik er koncentreret omkring min woodland i alpaca og hækling omkring min ‘appelsintaske’, hvor jeg er nået til stroppen.
Jeg har brugt meget tid på den taske. Mest fordi jeg ikke er så velbevandret udi hækling og har måtte pille op nogle gange, når jeg fik for mange masker. Det viste sig at jeg havde tendens til at lave en ekstra maske når jeg skulle skifte farve. Nu er jeg altså igang med stroppen og håber snart at være færdig med mit første ikke-rundt-hæklede hækleprojekt 🙂

Mere om tasken, når den snart er færdig.

Advertisements