Efterår
Når jeg har tid om morgenen bladrer jeg som regel i gratisaviser. Vi får nyhedsavisen og 24 timer leveret til døren hver dag. Idag stod der så følgende lille notits i Nyhedsavisen:

“Psyke – Regn, regn, regn – sommeren lang. Tusindvis af danskere risikerer i løbet af september at blive ramt af vinterdepression før tid, fordi sommeren har været så trist. De tre-fem procent af danskerne, der lider af vinterdepression fra oktober, risikerer at blive deprimerede før tid, fordi sommeren var så fattig på den bagende sol, siger professor i psykiatri på Rigshospitalet Tom Bolwig.” AVISEN.DK

Det er noget jeg tænker over hvert år – den kommende vintersæson. Jeg er en af de 3-5 % af danskerne og jeg har også selv tænkt på hvad sommeren – eller mangel på samme – vil have af betydning for den kommende vinter. Udsigterne her er jo ikke særligt gode, men nogle gange tror jeg også at det er et mentalitetsspørgsmål (siger det sig selv?).

Jeg tænker her især på at samfundet åbentbart fungerer sådan at tempoet er det samme om vinteren som om sommeren. Sådan er jeg ikke skruet sammen til – jeg længes næsten efter det der gamle bondesamfund hvor (jeg har en forestilling om at) der virkelig ikke var andet at lave hele vinteren end at strikke og sy og sove når det var mørkt. Hvor ville det være fantastisk… men nej.

I Danmark har man jo næsten mere travlt om vinteren end om sommeren. Jul, for eksempel. Kunne man ikke skære de 90% af julen væk som er stress og jag? Og så beholde de sidste 10% som er hyggelige og dejlige og som mærkeligt nok er dem vi husker.

Nu ser jeg måske også lidt sort, men spørgsmålet er bare om det hele behøver gå helt så stærkt om vinteren? Jeg tror at verden ville være lidt rarere hvis det ikke gjorde.

Reklamer

5 meninger om ““Sur sommer giver depression”

  1. Jeg ville foretrække at møde kl. 10 om vinteren, da det er uendelig svært at stå op, når der intet lys er.

    Umiddelbart tror jeg, at forestillingen om bondesamfundet, der er en sovepude om vinteren, er forkert. Det er nok nemmere at være menneske idag end for 100 år siden.

    Det er lettere at flytte til udlandet end at håbe på, at samfundet ændrer sig 🙂

  2. hello..
    Jo, du har jo ret..det er hårdt om vinteren, og jeg falder (meget tit) i søvn på sofaen
    i den mørke tid, hvorimod jeg tit skal tvinge mig selv i seng om sommeren;-))

  3. Jeg har en teori om, at vores tempo og vejr hænger sammen. Vejret er generelt dårligt i Norden (færre solskinstimer end i Sydeuropa) og vores levestandard er høj.

    Hvad kan man gøre, når det regner og er trist uden for? Man kan enten slappe af eller arbejde endnu mere, da der alligevel ikke er noget at lave udenfor (simplificeret betragtet).

    De fleste mennesker kan lide at lave noget, og kan risikere at blive modløse, hvis de mister deres arbejde. Det kan også have noget at gøre med, hvor god man er til underholde sig selv?

    Måske vrøvler jeg lidt her. Håber, at jeg gør mig forståelig.

    Forresten betyder ‘tempo’ vejr på portugisk 🙂

  4. Vinter-/sommerproblematikken har vi jo også i A- og B-menneske-arbejdspladser eller mangen på samme – og levn fra bondesamfundet, hvor man var nødt til at arbejde, mens der var naturligt lys. Det ville være meget mere produktivt at lade folk arbejde, når de var friske. :o)

Skriv et svar til tina olsen Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s