Det har været den dejligste weekend. Det har været superdejligt vejr og jeg har nydt det i mine forældres have sammen med alle de mennesker jeg holder af – kan det blive bedre?
Jeg fik også lejlighed til at aflevere min nevøs forsinkede fødselsdagsgave. Jeg har strikket denne vest til ham og jeg forsøgte at tage billeder af ham i den, men det var jo ikke ligefrem vejr til en uldvest og det der med at stå stille…
Det er første gang jeg har strikket noget efter egen opskrift
Jeg måtte jo have nogle mål at arbejde udfra – dem har jeg fra forskellige bøger og fra internettet. Det er meget forskellige meninger om hvad str. 2 år er… jeg gjorde det sikre og brugte de største mål.

Fakta:
Mønster: Eget improviseret design str. 2 år
Garn: Garnstudio Karisma Superwash
Pinde: 4 mm
Hot or Not: Den er vist lidt stor til ham – så forhåbentlig kan han bruge den til efteråret. Så må vi se om han kan lide den.
Vægt: 110 g ~ 4.5 %





