Ja, så faldt jeg i… kom lige til det. At købe nyt garn. Det var min kære farmor som lokkede… eller det var i hvertfald hende som sendte mig hen i den lokale garnforretning for at købe garn til hende. Hun er 91 år og hævder at hun ikke kan strikke og hækle længere… eller i hvertfald ikke så godt som hun gerne ville. Alligevel så strikker og hækler hun på jævnligt (bare garnet ikke er for mørkt). Ganske godt klaret med gigtplagede hænder og et temmelig dårligt syn, synes jeg.
Jeg fik købt strømpegarn og et par ekstra nøgler garn til det babytæppe hun er ved at hækle til sit kommende oldebarn nr 2 – i oldemorfirkanter, selv sagt ![]()
Og så faldt der sørme et nøgle bambus sokkegarn ned i posen… Nu har jeg så (endelig) slået op til et par Monkey socks – i følge ravelry den mest populære sokkeopskrift og jeg glæder mig til at se resultatet af mine første mønsterstrikkede sokker.
Garnkøbet betyder desværre +100g på mit o-meter, men jeg er fortrøstningsfuld… det skal nok hurtigt gå den anden vej igen







sådan kan det jo gå
Monkey er et dejlig mønster og det ligger hurtigt i fingerne
Uha, sådan kan man godt komme på afveje. Glæder mig til at se disse Monkey sokker, har kigget på mønstret flere gange uden så’n lige at se lyset.
Og jeg tror jeg glæder mig til at se resultatet af det strømpegarn du købte til mormor;) hehe
@Annakamilla – det kan du roligt glæde dig til. Jeg skulle mene at farven vil falde i god jord
[...] brugt med – jeg er ligesom gået lidt i stå med det. Jeg ved egentlig ikke hvorfor. Mine monkey sokker ser fine ud og det er hyggeligt strikketøj, men desværre ser de ud til at blive for store til [...]